The Great Glen Way

I sidste uge løb Teresa og jeg fra Fort William til Inverness på tværs af Skotland langs kanaler og de store søer. Da målet var at løbe ruten gik vi efter ikke at have for meget oppakning med, og heldigvis er der gode muligheder for at overnatte på B&B langs ruten – men senere på året skal man nok booke i forvejen.

Hvis du vil læse mere om ruten er denne side meget god. Det er også muligt at cykle ruten, og de havde netop åbnet en kajakrute der mere eller mindre følger samme rute. Ifm. den nye rute har de bygget en lille håndfuld service bygninger, og vi var virkeligt imponerede over disse hvor der til og med var brusebad.

Kanalbyggerieter faktisk et imponerende stykke anlægsarbejde, for det kan godt være at søerne ligger fint på en linje, men der er halvlangt mellem flere af dem. Og når der så er anlagt kanaller under kanalen måtte jeg ned og kigge

Plan for turen

Når man læser om ruten opdeles den normalt i 5 til 7 etaper, men vi opdelte den i disse tre etaper:

  • Fort William til Fort Augustus – ca. 55 km hvor det meste var fladt og langs kanaler og sluser
  • Fort Augustus til Drumnadrochit – ca. 36 km, her kom der et par stigninger, og vi løb lidt op og væk fra Loch Ness
  • Drumnadrochit til Inverness – ca. 30 km, startede med et par gode stigninger, men blev så næsten fladt inden vi løb ned i Inverness
Som sagt er der mange måder at dele ruten op, og de to sidste dage havde vi god tid – men vi var af sted for at få en god tur og ikke for at løbe os selv i hegnet så det passede fint.

Det var på den sidste dag hvor vi kom forbi “cafe’en” Abriachan som jeg har omtalt før – den er altså et besøg værd i sig selv, men som Teresa tørt konstaterede ville man nok meget hurtigt blive træt af at bo der ude.

Ruten er meget godt afmærket, så det var ikke meget vi brugte vores guidebog – mest til at læse lidt om byerne under vejs, og man kunne sagtes nøjes med informationener fra internettet.

Vi var ret heldige med vejret, da det trods alt er ret tidligt på året at løbe rundt i Skotland. Og i Skotland indebar dette regnbyger og lidt hagl, men heldigvis ikke længere varende regnbyger - så godt nok var regnejakkerne fremme, men regnbukserne forblev i rygsækken hele tiden.

Rejsen ud og hjem

Det er ret nemt at komme til og fra ruten: Vi fløj til Glascow og tog bussen til Fort William og på vejen hjem tog vi bussen fra Inverness til Edinburgh og fløj så hjem herfra. Busserne kører måske ikke så tit, men koster ikke ret meget. Du kan booke billetterne på forhånd  her.

Så hvis man vil over og snuse til hvad Skotland er (skal man rigtigt opleve det skal man efter min mening langt ud i højlandet) kan jeg ikke komme på en meget bedre og nemmere måde. Skulle du få lyst til at prøve ruten og har spørgsmål er du selvsagt velkommen til at skrive.

Billederne på siden her er en god blanding af mine og Teresas.

Lidt flere billeder fra turen

Skotsk idyl ved sluserne i starten

Kanalen som vi fulgte tæt i starten

 

Udsigten på vej ud af Fort Augustus

Udsigt over Loch Ness

Op fra Drumnadrochit - en god måde at starte dagen på :)

Selv i Skotland er det forår, så den stod på korte rør hele vejen

 

Vi kunne hele vejen se det "rigtige højland" i det fjerne - stadig med masser af sne på toppene

På vej på mini-løbeferie i Skotland

I morgen, kl. alt for tidligt, går turen mod Skotland og årets første min løbeferie på The Great Glen Way sammen med Teresa. Ruten er tværs over Skotland, langs kanaler, sluser og til sidst Lock Ness – her er et kort for dem der ikke er så stedkendte i Skotland:

Planen er at løbe ruten på 3 dage – og vi har flybilletter hjem på fredag. Vi overnatter på B&B under vejs, så det er ikke det store vi har med ud i udstyr – mest godt med forskelligt tøj, da forårsvejret i Skotland ser lidt svingende ud.

Sidste år havde jeg en dags tid til overs i Inverness og løb 1/3 af ruten – jeg har skrevet lidt om det her, og der skal nok komme en længere beretning når vi er hjemme igen.

Grejliste fra turen til Skotland

Bjarke efterspurgte en liste over det grej jeg havde med til Skotland – og sådan en opfordring til at nørde om grej kan jeg jo selv sagt ikke lade passere.

Og hvis der er nogen af jer der læste min beretning om turen, og tænkte det kunne være sjovt at ”prøve lidt af det der vandring”, så lad være med at gå helt i baglås over alt det her udstyr. Det her grej er hvad jeg skulle bruge for at gå langt ud i højlandet og bo der i flere dage – hvis du har en fast base eller holder dig til ruterne i nærheden af byerne behøver du slet ikke så meget. Prøv evt. at se denne video “Essential guide to kit you will need when Walking or Hiking” for en fin intro til hvad der er absolut nødvendigt.

Og mangler du inspiration til ruter, så faldt jeg lige over dette link: Scotland’s Great Trails

Oppakning

Rygsæk

[singlepic id=195 w=320 h=240 float=right]Osprey Atmos 50. Ikke den letteste rygsæk, men den sidder rigtigt godt på mig og jeg er utroligt glad for AirSpeed designet hvor der er et hulrum mellem ryggen og selve rygsækken (hvor væskeblæren også hænger) – det gør det meget nemmere at komme af med varmen.


 

Dry bags

[singlepic id=198 w=320 h=240 float=right]Frem for at fjumre rundt med overtræk til rygsækken, eller en stor “ backpack liner”, er jeg meget mere til et par mindre dry bags – det gør det meget nemmere at finde det man har brug for og tingene forbliver tørre og man får ikke den kedelig oplevelse med at overtrækket vist ikke sad helt rigtigt og der løb vand ned i rygsækken. Jeg havde 4 med: en til tøj, en til kort/penge/papirer osv. og en til førstehjælp/toiletsager osv. Og så lige en ekstra for en sikkerheds skyld – og hvis man vender vrangen ud af dem er de faktisk fine til at hente vand i.

Camping

Telt

[singlepic id=183 w=320 h=240 float=right]Mountain Equipment AR Ultralite 2. Super let telt, der holdt stort set alt vandet ude selv i Skotland. Men man få også lov til at betale for det. En fordel er man kan bruge vandrestave til at rejse teltet med  - altså for at spare lidt vægt. En ting skal man dog lige være opmærksom på: Teltet er ikke ret langt, og høje mennesker vil uden tvivl løbe ind i problemer med at fødderne støder mod i den lave end og sikkert får våde fødder i regnvejr. Men med min højde på 175 er det ikke et problem for mig.


 

Sovepose

[singlepic id=203 w=320 h=240 float=right]Marmot Pounder Plus – ikke noget specielt her. Opbevaret i en compression dry sack


 

Liggeunderlag

[singlepic id=208 w=320 h=240 float=right]Thermarest NeoAir. Igen, de ved hvad de skal have for det, men omvendt er det 100% luksus at ligge på – og overraskende holdbart. Når det er foldet sammen fylder det ca. som en 1l flaske


 

Hovedpude

[singlepic id=205 w=320 h=240 float=right]Exped Air Pillow.  Nu rabler det da vist for ham :) Ved godt vi igen er ude i luksus, men jeg sover meget bedre med en hovedpude og denne her er utrolig behagelig og fylder ikke meget.

Påklædning

[singlepic id=207 w=320 h=240 float=right]Venture Waterproof jakke – vejer ikke alverden og kan holde vandet ude uden man omkommer af varme, primært pga. de to store lynlåse der er under ærmerne.


[singlepic id=200 w=320 h=240 float=right]Inov-8 Mislite overtræksbukser: er vandtætte og på samme tid utroligt lette (130g). De er faktisk lavet til lige præcist at opfylde kravene til engelske ultraløb og så heller ikke mere, så der er virkeligt skåret ind til benet her. Lommer, lynlåse osv. skal man kigge langt efter her.


[singlepic id=199 w=320 h=240 float=right]Inov-8 RocLite 319 sko: Selv på vandreferier er jeg gået væk fra støvler og går hellere i ”normale” sko.  Eneste problem er når der står en del vand som der gjorde i Skotland. Jeg har faktisk overvejet at prøve et par Roclite 400 Gore-tex støvler næste gang jeg kaster mig ud i en tur hvor der kan være så meget vand som på denne tur.


[singlepic id=211 w=320 h=240]Marmot Vapor Trail ½ Zip softshell: Rigtig godt designet softshell der har vindtæt lag på fronten og ærmerne, mens siden og ryggen er tyndere og varmen kan nemmere komme ud denne vej.


[singlepic id=194 w=320 h=240]Dirty Girl Gaiters: Det behøver ikke være mere komplekst. Og så er det jo fantastisk at man kan vælge mellem alle mulige mønstre, men ikke ensfarvet. Har lige lånt et billede fra Lene af mine sko og gaiters fra vi løb Crossmarathon.


Der ud over løbetights, uld t-shirts, sokker, buff, hue og vanter. Mht. sokker har jeg mere eller mindre solgt min sjæl til mærket DryMax. De er besværlige at opdrive i Europa, men er helt fantastiske til at holde fødderne tørre og de tørre hurtigt når man har fået en våd sok. Jeg havde to par af dem med til at skifte mellem i løbet af dagen, og så et par dejligt varme Teko uldsokker til at have på om aftenen.

Madlavning

Brænder

[singlepic id=209 w=320 h=240 float=right]Trangia Clickstand. Igen, så behøver det heller ikke være mere besværligt, hvis man som jeg ikke kaster mig ud i de store kolonariske eventyr på turen. Jeg skal bruge noget der kan koge vand og varme assorteret mad og ikke vejer og fylder for meget.

Vandrensning

[singlepic id=193 w=320 h=240 float=right]Ja, jeg kunne også bare have taget en spand med med det vejr jeg løb ind i :) Men der her filter vejer og fylder ikke for meget, er rimeligt robust. Det er lidt et temperamentspørgsmål om hvor meget man gør ud af rensning af vand, men i Skotland mener jeg et filter fint så længe man tager fra “hurtigtløbende vand”.

Folde kop og tallerken

[singlepic id=196 w=320 h=240]Virker bare og koster ikke en bondegård som tilsvarende i letvægtsmetal gør.


Der ud over:

  • Spork
  • Mælkepulver og havregryn/müsli, ost og div. dåsemad var min primære mad
  • Alt det sukker/salt/peber jeg kunne slæbe ud fra en Burger King
  • Startbucks VIA ready brew – disse kan desværre ikke købes i Danmark endnu, men hvis du falder over dem i udlandet, så slå til. De er ikke billige (tror det er noget i stil med £4.50 for 12 stk), men hvor mange er det lige man når på en ferie? Og tro mig – du vil mene det er hver en øre værd når du sidder på en sten lagt ude i naturen

Andet

Kompas, kort, kortholder og Garmin Oregon GPS: Jeg er kæmpe fan af Ordnance Survey kort – det er bare kort der spiller. Og inden du tager for langt ud i højlandet, så lov mig lige at lære at bruge et kompas. Ja, en GPS er smart og nem og  er utrolig fiks at have når sigtbarheden er 10-20 m pga. tåge og skyer – men kan gå i stykker eller løbe tør for strøm… I min verden er en GPS et hjælpeværktøj, mens kort og kompas er en del af overlevelsesudstyret.


[singlepic id=204 w=320 h=240 float=right]Mountain King Trail Blaze vandrestave: Jeg har accepteret tabet af street cred og sprunget ud som bruger af stave. Jeg har tidligere brugt disse til ultraløb og var lidt nervøs for om de nu også holdt når der var mere vægt på ryggen. Men der var ingen problemer med dem på turen og de hjælper virkeligt når man kommer uden for stierne.


[singlepic id=206 w=320 h=240 float=right]Canon S95 kamera: Tager rigtigt gode billeder på trods af den lille størrelse – og det har holdt til lidt af hvert sammen med mig – det eneste der er sket er malingen er røget af her og der.


[singlepic id=202 w=320 h=240 float=right]Leatherman Kick multitool: Kniv og dåseåbner til madlavning, resten til diverse småreparationer af fx rygsæk sammen med gaffa tape, twist tie osv.


Tørresnor og et par klemmer: Jeg har altid en med monteret inde i teltet og en til at sætte fast på bag på rygsækken. Bare en snor med en billig karabinhage i den ene ende. Utroligt så hurtigt det meste tørrer enten pga. sol eller vind bag på rygsækken.


[singlepic id=201 w=320 h=240]Led Lenser P7: Blev ikke brugt en eneste gang, da de jo også har de lange lyse nætter i Skotland.


[singlepic id=210 w=320 h=240 float=right]Utra Sil Day-pack rygsæk: Det var første gang jeg havde denne “minirygsæk” med, men jeg er sikker på den bliver fast inventar for fremtiden. Den fylder og vejer intet, og jeg benyttede den til et par ting på turen:

  • Som I nok kan se er der en del ting her på listen der ikke ville være til at få med gennem sikkerhedskontrollen i lufthavnen. Og på samme tid har jeg heller ikke lyst til at checke alt ind i min rygsæk og håbe på at bagagehåndteringen ikke får smadret det. Så det værdifulde/skrøbelige kom i den lille rygsæk og med op i kabinen
  • Når jeg fik lyst til at smutte op af en bakke/top men skulle ned igen på samme side og videre. Så giver det jo ikke meget mening at slæbe alt udstyret med op og ned igen. Så tog jeg vand, ekstra tøj, kamera osv. med i den lille rygsæk
  • Når jeg smuttede ned i byer for at købe ind – igen, så fikst er det heller ikke at vælte rundt i et supermarked med en 50L rygsæk.

Ja, komfort er der ikke meget af i den – vi snakker virkeligt om en sæk til at hænge på ryggen med to remme.


God bog – der var god tid i teltet om aftenen så tiden skulle bruges på et eller andet. Kan virkeligt anbefale en Kindle til dette, da man kan have en masse bøger med. Der er ikke noget værre end at komme af sted med en halvkedelig bog og ikke have andet at læse i. Og jeg er overrasket over hvor robust Kindle’en er lavet – det er nu anden vandretur min har været med på, og det kan man ikke se på den. Og den holder fint strøm til en tur som denne uden opladning.


Førstehjælp: sportstape, plaster, kanyle, skalpel, gazebind, saks, pincet, sikkerhedsnåle osv. Jeg har løbende samlet diverse ting sammen, men hvis du starter helt fra bunden – og ikke kender en der er ansat i sygehusvæsnet :) – så har Lifesystems nogle udmærkede kits at begynde med.


Neutral hånddesinfektion – kan fx købes i Brugsen og er et vidundermiddel til rengøring af stort set alt.


Helosan – igen noget der bare virker for mig. Efter en lang dag på farten, hvor fødderne har fået tæsk og været våde flere gange er Helosan et vidundermiddel for mig. Lugten skal man dog lige lære at holde ud – men jeg kom hjem med kun én lille vabel efter alle de dages vandring med en halvtung rygsæk.


Der ud over alle de normale toiletsager

Har du nogen spørgsmål eller kommentarer til dette skiver du bare.

 

Vandreferie i Skotland – og smugkig på The Great Glen Way

Den sidste uges tid har jeg som tidligere skrevet vandret rundt i og omkring det skotske højland, og her følger en lille beretning om turen og en masse billeder.

[singlepic id=166 w=320 h=240 float=]

Mit udgangspunkt for turen var Inverness der er slags uofficiel hovedstad i højlandet.  Det er første gang jeg har været helt ude i den østlige del af Skotland, men bestemt ikke sidste gang. Jeg fløj til Edinburgh og videre med toget til Inverness – det kostede ikke alverden da Norwegian flyer til Edinburgh og hvis man bestiller togbilletten i god til koster det kun ca. £10 hver vej. Togturen tager dog godt 3 timer – men langt det meste af tiden er der en smuk udsigt at nyde.

Som altid fristes jeg til at skrive, var vejret meget omskifteligt, og jeg oplevede alt fra høj sol (ok, ikke så meget), opholdsvejr, regn og blæst til hagl- og storm-vejr. Jeg er sikker på der er en stor fremtid for vindkraft i Skotland, men heldigvis er de flinke til at placere vindmøllerne i udkanten af højlandet

[singlepic id=167 w=320 h=240 float=]

Men sådan er Skotland jo nu engang – man tager jo heller ikke der over for at ligge på stranden og drikke fancy drinks i solen. Skal man se på det positive, så betød det dårlige vejr jeg løb ind i at jeg hurtigere fik vandret min mere eller mindre planlagte rute og var tilbagebage i Inverness et par dage før beregnet – og disse dage blev brugt på et smugkig på The Great Glen Way som jeg før har skrev om. Og efter at have oplevet ca. 1/3 af denne ruten glæder jeg mig endnu mere til at løbe den hele.

På det meste af turen camperede jeg – i Skotland har de jo denne fantastiske regel med man må campere stort set hvor man vil, hvis man ellers kan finde ud af at rydde op efter sig selv. Det giver jo en enorm fleksibilitet, men omvendt er det ikke rigtigt sjovt at sidde i et lille telt som dette når det regner – så kan man lige så godt få regntøjet på og komme af sted.

[singlepic id=183 w=320 h=240 float=]

Og så er det jo fantastisk at vågne op, åbne teltet og have en udsigt som denne

[singlepic id=184 w=320 h=240 float=]

På den ”værste” dag var jeg dog usandsynlig heldig og løb ind i dette Bothy, da humøret var i bund, jeg frøs og var sulten og så ikke frem til at skulle til at rejse telt i regnvejr

[singlepic id=159 w=320 h=240 float=]

For dem der ikke ved hvad et Bothy er, så er det såmænd bare en hytte/lille bygning der ofte tidligere har været brugt til et andet formål, og der er nu en venlig person der holder opsyn med den.

[singlepic id=160 w=320 h=240 float=]

Denne bygning var tidligere blevet brugt som cementlager da de anlagde de utroligt lange systemer til opsamling af regnvand. Alle er velkomne til at benytte dem, og som oftest er der lidt førstehjælp/nødforsyninger. Efter nætterne i teltet virkede dette jo næsten som et fem stjernet hotel.

[singlepic id=161 w=320 h=240 float=]

Jeg havde siddet i teltet og planlagt min hjemtur i en ukarakteristisk grad – men hvad hjælper det når man løber ind i et skilt som dette

[singlepic id=172 w=320 h=240 float=]

Det kunne jeg ikke lige se på kortet – og når man så på det hegn de havde fået sat op, så var der ingen tvivl om at der var andre der havde fået samme ide som mig og overvejede at smutte over alligevel. Men det var altså ikke til, så jeg fik en bonusoplevelse med at gå 4-5 km tilbage igen for at komme rundt om søen. Resten af turen tilbage til Invervenss gik fint – dog tror jeg ikke tømmeren der har lavet denne låge har tænkt for meget på folk der har en 50L rygsæk på

[singlepic id=171 w=320 h=240 float=]

Som sagt snød jeg lidt og tog forskud på glæderne på The Great Glen Way, der går fra Fort William til Inverness. Jeg havde den opfattelse at det måtte være stort set flad hele vejen, men den sidste 1/3 op mod Inverness er bestemt ikke, og man kommer faktisk et godt stykke væk fra kanallen/Lock Ness.

The Grat Glen Way slutter/starter midt i Inverness og følger floden ud af byen

[singlepic id=173 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=174 w=320 h=240 float=]

Ruten er godt afmærket med skilte, så jeg tror selv Helle og jeg vil få svært ved at løbe forkert her.

[singlepic id=175 w=320 h=240 float=]

Uden for byen går ruten gennem skov og højlandet

[singlepic id=176 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=177 w=320 h=240 float=]

Og efter et godt stykke er der endeligt udsyn over Lock Ness – her i godt vejr

[singlepic id=182 w=320 h=240 float=]

Her i mindre godt vejr

[singlepic id=192 w=320 h=240 float=]

Ruten er godt ude på landet, så der er andre der mener at de har ret til at benytte vejen

[singlepic id=191 w=320 h=240 float=]

Midt ude i intet, et godt stykke inde i en skov løb jeg ind i dette skilt

[singlepic id=179 w=320 h=240 float=]

Og det var jo lige noget jeg kunne bruge – men jeg kunne ikke lige se hvor der skulle ligge en ”cafe” henne, men det viste sig bare at være mig der ikke så mulighederne. Her er den – og det var faktisk det sted jeg fik den bedste kaffe i Skotland, selv om man den blev indtaget med ca. 10 høns rundt om en der lige skulle underøge om mine sko var noget der kunne spises.

[singlepic id=180 w=320 h=240 float=]

Da jeg havde forladt cafe’en og var på vej væk løb jeg ind i dette skilt – og det er jo den retning de fleste tager. Og for det ikke skal være løgn har cafe’en også en side på Facebook, så der skal da laves lidt reklame for den.

[singlepic id=178 w=320 h=240 float=]

Så alt i alt var det endnu en fantastisk tur til hvad jeg mener er et af de smukkeste steder i verden – måske overgået af Lake District – men Skotland har de store åbne vider hvor man kan vandre rundt i dagevis uden at løbe ind i andre.

Ren livskvalitet

[singlepic id=188 w=320 h=240 float=]

Så hvis du ikke allerede har været i Skotland og har fået lyst efter at have læst dette, så se at få købt biletterne og kom af sted. Man behøver ikke campere langt ude i højlandet (jeg vil nok ikke anbefale dette hvis det er første gang man er på vandreferie) – der er B&Bs over det hele, der er faktisk mulighed for at tage toget meget langt “ud i naturen” gå en tur der og taget det “hjem” igen.

Man kan til og med får transporteret sin bagage mellem byerne hvis man kun vil gå med en let rygsæk – og jeg mødte også en del på mountain bike på The Great Glen Way.

Så se at komme af sted – jeg kender ikke nogen der har været oppe i highlands og har været skuffet over det.

Endeligt er her lidt assorterede billeder fra sløjfen rundt i højlandet

[singlepic id=169 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=168 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=165 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=164 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=163 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=162 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=158 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=157 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=156 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=155 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=187 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=186 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=189 w=320 h=240 float=]

[singlepic id=185 w=320 h=240 float=]

 

Af sted på vandretur i Skotland

Så er det i morgen jeg flyver til Edinburgh og tager på en uges vandretur i det skotske højland. Da det må klassificeres som langt ude på landet bliver det nok nødvendigt at have så meget udstyr med at det nok ikke bliver til så meget løb.

Det vejer godt til når jeg skal have to-lags telt, vandrensning, regntøj osv. med, men jeg forsøger noget nyt på denne tur med også at have en ny Ultra-Sil Day Pack med:

[singlepic id=153 w=320 h=240 float=]

Det giver mulighed for at stille den store rygsæk fra mig og få lidt fart på op og ned af et par af “bakkerne”, og så skulle den også gerne gøre alt det her med indchecking af bagage nemmere.

Da jeg har kniv, skalpel, brænder, stave osv. som flyselskaberne ikke er så glade for at have med i kabinen, er planen at checke min store rygsæk ind og så have Ultra-Sil rygsækken med op i kabinen med de ting der ikke tåler en alt for hård behandling. Og når jeg så er fremme kan rygsækken pakkes sammen til stort set ingen ting som vist på billedet og den vejer kun 68 g.

Det lyder jo alt sammen meget godt – jeg skal nok vende tilbage med en opdatering når det er afprøvet i praksis.

 

Great Glen Way

[Opdatering: På min tur til Skotland kom jeg til at tage et smugkig på ruten. Du kan læse lidt mere om det her. Og der er ingen tvivl om jeg skal over og have de sidste 2/3 med snart.]

Julia Bradbury er en kvinde der før har bragt mig på afveje, og her til aften så jeg første afsnit af hendes nye serie Canal Walks, hvor hun gik en (lille) del af Great Glen Way. Og så kom jeg til at tænke på at den kunne man da nappe på en forlænget weekend – det er trods alt kun 127 km hvis man følger ruten, lidt kortere hvis man følger kanalen slavisk.

[singlepic id=121 w=320 h=240 float=]

Ruten begynder i Fort William, går langs 4 søer (hvor Loch Ness nok er den mest kendte) og slutter i Inverness – det er vist den vej man normalt tager – og fører en tværs over Skotland.

Selve ruten ser ret flad ud, men man kan jo altid tage en afstikker op i bjergene der ligger i området. Man kunne også løbe den anden vej og så slutte af med en tur op af Ben Nevis der er Storbritanniens højeste bjerg – dog er det nok også det bjerg i verden med dårligst vejr, og jeg har kun været der oppe en gang hvor toppen ikke var lukket inde i skyer.

Der er masser af muligheder for overnatninger under vejs, men man kan jo også tage et telt med i rygsækken og have meget større fleksibilitet. Og man må jo slå teltet op stort set hvor man har lyst i Skotland.

Nogen der vil med på en “nanoferie” som det vist så fint hedder nu til dags?

Her er en reklamefilm om ruten/området

Og ruten har også sin egen side med yderligere information.

Løbetur til verdens ende

Jeg har besluttet mig for at se om jeg ikke kan passe en lang løbetur til ind i år. Ikke noget officielt løb, men en løbeferie ala Haute Route jeg har aftalt med Helle til sommer.

[singlepic id=115 w=320 h=240 float=]

Jeg har igennem længere tid haft kig på ruten der hedder Cape Wrath Trail der går fra Fort William op til det nordligste punkt i Skotland – vi snakker virkeligt udkantseuropa, og hele ruten er på ca. 200 miles – der findes dog ikke en præcis definition af ruten ej heller nogen afmærkning. Så det er noget andet end turen til alperne, der i denne sammenhæng nærmest kan betegnes som en ”pakkerejse” i sammenligning :)

Jeg ved dog ikke om jeg får tid til at løbe hele turen, så det bliver nok til noget med at flyve til Inverness og så tage ind på ”ruten” et sted og så ellers knokle mod nord.

Nu må Helle og jeg så bare snart se at få sat dato på vores tur sydpå så jeg kan se hvornår der kan blive tid til en tur til Skotland.