Ruterne fra LØB.MOD.KRÆFT på Vestamager

Lørdag d. 10/11 var vi så heldige at have godt 300 løbere møde op ved Naturcenteret på Vestamager for at deltage i LØB.MOD.KRÆFT – altså en mulighed for at komme ud og bevæge sig og aktivt gøre noget for helbredet og på samme tid bidrage til en god sag (startgebyret gik ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses kampagne MÆND.MOD.KRÆFT).

Vi havde lavet to ruter – en kort (ca. 6.5 km) og en lang (ca. 12.5 km) rundt på Vestamager og Pinseskoven. En god blanding af asfaltstier, grusstier og off-trail ude i den rigtige natur. Området ligger et par meter under havets overfalde, så med al den regn der var faldet i ugen op til løbet var der flere steder med småsøer og et par mudderhuller løberne skulle igen.

Langt de fleste løbere tog det dog med et smil og som en del af oplevelsen – og man af løberne fik set nye dele af Amager hvor de ikke havde løbet før. Man må færdes på hele området på den sydlige del af Amager, med undtagelse af et meget lille militært område og fuglereservatet, men jeg ser stort set kun folk løb på stierne når jeg er der ude.

Skulle du få lyst til at løbe lidt uden for stierne kan du hente ruterne her – begge starter/slutter ved Naturcenteret, og det eneste du skal huske er at lukke alle led i hegnene efter du er løbet igennem – og ja, der er strøm i langt de fleste hegn der ude :)

Her kan du hente begge ruter, og her er de på et kort så du kan få en ide om hvor det er henne:

Kort rute, ca 6.5 km

Lang rute, ca 12,5 km

 

Skriv en kommentar...