Her er som aftalt en længere beretning om løbet – jeg skal nok skåne jer for al for mange detaljer om omgangstider osv., der vist kun er interessant hvis man selv skal løbe løbet.

For dem der ikke kender løbet, så løbes det på Danmarks bedste terræn til trailløb: den nordligste del af Bornholm og ned lags vestkysten. På 100 mile distancen løber man 6 omgange af 25 km og en prolog på 10 km.

Runderne på 25 km er delt op i to dele af depotet ved Jons Kapel. Først del (15 km) fra Hammersøen og op mod nord rundt om Hammerknuden og Hammershus og ned til Jons Kapel er uden tvivl den hårdeste del af ruten – de 10 km fra Jons Kapel og tilbage til Hammersøen er ikke just flade, men meget nemmere at løbe. Man løber så først en omgang op rundt om Hammerknuden og ned langs vandet, hvorefter man tager en omgang den anden vej. Det er meget positivt at man på denne måde ser mange flere løbere – og kan se hvordan man ligger i forhold til de nærmeste konkurrenter, men det er også hårdt først at skulle den ene vejr rundt på det hårde stykke ved Hammerknuden og så tilbage før man kan “slappe af”.

Eller som løbsarrangør Kim Rasmussen så fint beskrev det inden vi startede:

I starter med at løbe Hammerknunden rundt, så I lige vender jeg til hvad bakker er. Så en tur op gennem Hammershus, så finder I også ud af hvad trapper det er og så løber I tilbage hertil. Så tager I Hammerknuden en gang til, så har I fundet ud af hvad det er og kan kende det i nat

Ved starten fredag aften (kl. 19) var det en sluttet skare der stod klar til start – vi var 18 løbere til start, men snakken gik hyggeligt og vi fik checket vores obligatoriske udstyr og så begyndt nervøsiteten ellers at melde sig.

Jeg var virkeligt i tvivl om hvilket tøj jeg skulle løbe i: det var bestemt ikke varmt at stå i startområdet men det var mest fordi der blæsten en kraftig vind. Det er dog min erfaring at det kan give problemer med væskebalancen hvis man har for meget tøj og derfor begynder at svede alt for meget. Så selv om jeg frøs lidt holdt jeg fast i min beslutning om at løbe i denne mondering – og hvis du er i tvivl, så er det mig i de korte fælge :

• Salomon Fast Wing jakke
• Salomon Skin Exo s-lab shorts
• Compressport R2 rør og forquad
• Teko sokker
• Inov-8 Roclite 285
• Aclima woolnet t-shirt
• Tynd Falke svendundertrøje
• Nike løbeunderbukser
• Nathan HPL 20 rygsæk
• Suunto Ambit ur

Og senere i løbet

• Mountain King Trail Blaze Trekking stave
• Led Lenser H14 pandelampe

Og endeligt kom vi i gang med løbet:

Der blev lang stille og roligt ud af de fleste og snakket lidt – inden for den første km havde jeg mit første styrt, heldigvis på vej op af dejlig blød bakke skoven, og så var jeg ligesom i gang Og der var så heldigvis ikke flere styrt de næste 160 km, da det som Claus tørt konstaterede senere på natten “et styrt her er ikke uden konsekvenser som hjemme på MTB sporet i skoven”. Man skulle virkeligt se hvor man satte fødderne – og så skulle man samtidigt huske at kigge op med jævne mellemrum for at følge markeringen af ruten.

Prologen gik stille og roligt, og jeg tror jeg kom ind i depotet som nr 7 og fik fyldt op med vand og energi og så tog vi den som sagt ud på Hammerknuden igen. Vi nåede næsten ned til Jons Kapel på første omgang inden der var blevet så mørkt at vi måtte have pandelamper på – og vi havde en smuk udsigt til solnedgangen over Østersøen på vej ned langs vandet.

Fra pandelampen kom på og til jeg var i mål lørdag aften løb jeg hele turen alene. Om natten har jeg det bedst med at løbe alene i min lille osteklokke hvor hele ens verden er det lille stykke frem som pandelampen oplyser, men i løbet af dagtimerne kan det godt blive lidt kedeligt. Heldigvis var der mange kendte ansigter, ikke mindst da 50 mile feltet startede kl. 23, så lidt liv var der da.

For mig var løbet nok det løb hvor det har svinget mest for mig: Jeg havde både store opture men bestemt også alvorlige nedture hvor der skulle graves dybt for at komme igen. På tredje runde var jeg godt i hegnet, men var så heldig at løbe ind i først Thomas så Ulrich der var ude og løbe 50 mile og fik snakket lidt med dem begge, hvilket hjalp gevaldigt på humøret.

Undervejs overhalede jeg ikke én eneste løber, og blev heldigvis heller ikke overhalet , men flere gange når jeg kom ind i depotet fik jeg at vide at folk foran mig var udgået – og pludseligt lå jeg nummer 3 i løbet. Det hjalp noget på motivationen, og på et tidspunkt på vej ned mod depotet tænkte jeg at det skulle da forsøges at hente min gode ven Moses der lå nr. 2. Jeg vil tro jeg nåede op til 150-200 meter bag ham før han opdagede mig, men så kunne jeg godt se han tænkte at det skulle være løgn og satte lidt fart på. Jeg kunne mærke at der ikke var meget mere at skyde med, og vi skulle trods alt også i mål, så jeg besluttede mig for at 3. pladsen var fint for mig og fokuserede så bare på at komme igennem.

På de to sidste omgang havde jeg mine stave med, og som altid var de en stor hjælp. Jeg tror kun man kan sige at jeg var kommet til at lytte lidt for godt til Henrik Leths råd om at han først ville tage sine frem en omgang for sent. Og det er der vist ikke tvivl om jeg også gjorde, så havde jeg kunne gøre det om havde jeg taget stavene med fra 85 km og på den sidste halvdel.

Mentalt havde jeg delt løbet op i tre dele (hvor hver så var en rigtig omgang hver vej), og det var dejligt at kunne løbe ud på den sidste del. Det største problem var bare at vejret bestemt ikke var blevet bedre: det blæste godt nok ikke så meget mere, men det var begyndt at regne lidt. Heldigvis regnede det ikke så meget at det gav problemer med at stå fast, men det var nok til at jeg de sidst 30 km frøs – men når jeg er nået så langt i et løb har jeg bare fokus på at komme i mål. Måske ikke den smarteste beslutning nu her bag efter hvor jeg sidder med ondt i halsen, men i øjeblikket virkede det bare meget nemmere at løbe videre frem for at skulle til at finde tøj frem og skifte.

De sidste 15 km hjem fra Jons Kapel var noget af en kamp, men omvendt kunne jeg jo hele tiden tænke at nu var det sidste gang jeg skulle op/ned af denne bakke og så går det hele lidt nemmere. Jeg ved godt at Salomon, som er sponsor for løbet, har et motto der hedder “IT´S ALL ABOUT SMILES – NOT MILES”, men på dette tidspunkt blev der ikke smilt så meget og der var totalt fokus på at æde miles

Og lige pludseligt var jeg ved Hammeren Fyr og så var der bare lidt asfaltløb, en lille bakke og et stykke langs Hammersøen tilbage – og stort set det hele blev nydt og det var en kæmpe oplevelse at løbe ind i målområdet og krydse målstregen.

Det er altid ret overvældende at komme ind i et målområde med en masse mennesker når man har løbet rundt alene i så lang tid – og bedre bliver det ikke når Thomas kommer løbende med kameraet for at få et interview

Men så var det ind i shelteret, snakke med gode venner, super hjælp med alt det praktiske og bare sidde ned og tænke over hvad jeg havde lavet de sidste 24 timer og 20 min.

Konklusion

Inden løbet havde jeg meldt ud at målet var at gå efter et bæltespænde hvis det gik godt (kræver en tid under 26 timer) og ellers at komme igennem inden for tidsgrænsen på 30 timer. Så jeg er ovenud tilfreds og stolt over resultatet, og er også glad for 3. pladsen men det er jo lidt lige så meget et spørgsmål om hvem der stiller op osv. og derfor ikke noget man selv har samme indflydelse på.

Mit udstyr spillede bare – ikke så meget som en vabel kunne jeg finde da jeg kom hjem, og ud over træthed og ømhed har jeg det efter omstændigheder fint. Jeg tager nok lige et par fridage mere fra løbetræningen, men regner med så småt at være i gang igen med kortere ture i weekenden – og de bliver på asfalt her i starten

Arrangementet, hjælperne osv. kan der stort set kun siges gode ting om. Det eneste negative jeg kan komme på er at der ikke var reflekser på den strimmel brugt til at afmærke ruten. Nu gik det fint nok med at finde vej – men der var da et par gang i mørket hvor jeg var lidt opdagelse – men netop på en rute hvor man skal kigge så meget ned for at sætte fødderne rigtigt havde reflekser hjulpet om natten. Nå ja, så har mange løb også kander stående så løberne hurtigt kan få fyldt deres drikkedunke/blærer op – det tog en evighed at få to liter ud af de “bøtter” der stod i depotet og en 10? liters dunk er lidt meget at jonglere med i en hånd. Men det er små ting der blegner totalt sammenlignet med at få en pizzasnegl midt om natten i kraftigt blæsevej på toppe af Jons Kapel af to festlige hjælper i Østersøhabitter!

Men når det er sagt, så skal der lyde en stor tak til Tejn IF: at en så forholdsvis lille klub kan stable et arrangement af denne klasse på benene – og et der strækker sig over så lang tid er intet mindre end imponerende, og jeg kan kun anbefale alle der har lyst til at løbe et rigtigt trail løb at prøve Hammer Trail næste år d. 3. – 4. maj. Og man behøver ikke kaste sig ud noget så tosset som 100 mile for at få en på opleveren: der vil også være 25 km, 50 km og 50 mile (80,5 km). Og lige for at vise de ikke hviler på laurbærrene, så forlyder det at næste år arrangeres der også pakkeløsning med fælles rejse fra København og overnatning på Bornholm.

Billederne her på siden er taget af Moses og Thomas og efter at have set det meste af de råfilm som Thomas optog under vejs kan jeg godt love jer at der er noget at se frem til når han får klippet det sammen – jeg skal nok skrive her når det er klar. Og nej, det er ikke kun os tosser på 100 mile han har fulgt – han har levet op til ånden fra Hammer Trail om at der skal være fokus på alle der tager udfordringen op og jeg er imponeret over alle der har gennemført et af løbene fra 11 km til 100 mile på den rute. Vi der løber langt er bare lidt mere tossede end jer andre

PS: Og så lige for jeg ikke ryger ind i samme ballande som Moses, min holdkammerat på Team Suuno, så har jeg kvit og frit fået foræret Salomon tøjet jeg havde på. Også et par solbriller – men dem var der ikke brug for på Hammer Trail.

PPS: Og vi løber ikke bare i udstyret fordi vi får det foræret. Både Moses og jeg løb fx i Inov-8 sko da det er dem der spiller for os, selv om vi givet vis kunne have fået fingrene i et par sko fra Salomon. Sagt på en anden måde: Vi løber i udstyr der virker for os, og som vi kan stå inde for – og det kan jeg med det gratis udstyr jeg løb i på Bornholm.